Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 4.800.000 personer i juni.

Det var dermed bedre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 3.230.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 4.767.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 3.000.000.

Samlet faldt arbejdsløsheden til 11,1 pct. fra 13,3 pct. Økonomerne havde ventet et fald i arbejdsløsheden til 12,5 pct.

Den gennemsnitlige lønstigning er beregnet til 5,0 pct. på årsbasis mod en ventet stigning på 5,3 pct., og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er som forventet målt til 34,5 timer.

/ritzau/FINANS