Prisen på kaffesorten arabica fortsætter mandag prisfaldet fra fredag, efter at bekymringer om ugunstigt vejr for kaffeavlerne er ved at lette.

Det får prisen på kaffefutures for september til at falde med 4,4 pct., skriver Bloomberg News.

Et pund kaffe koster nu 1,716 dollar - svarende til 10,76 kr. for 450g gram kaffebønner.

Kaffepriserne tiltog i juli med 12 pct., mens de i årets løb er steget mere end 44 pct. som følge af de hårde vejrforhold.

Kaffehøsten har i årets løb både været udsat for tørke og frost.

Det er især frost i vigtige brasilianske plantager i forrige uge i den sydøstlige delstat Minas Gerais, der har sendt kaffeprisen i vejret. Plantagen står for 70 pct. af Brasiliens produktion af arabicabønner.

Frosten har tvunget avlerne til at beskære kaffetræerne, hvilket yderligere har sænket produktionen.

/ritzau/FINANS