Sportstøjs- og skoforhandleren Foot Locker har opkøbt det amerikanske selskab Eurostar og det japanske selskab Text Trading til en samlet købspris på 1,11 mia. dollar.

Det skal udvide koncernens tilstedeværelse på markedet i Nordamerika og Asien, skriver Bloomberg News.

Foot Lockers opkøb tæller Eurostar, der hovedsageligt driver skobutikskæden WSS på den amerikanske vestkyst, og Text Trading, der ejer den prominente sneakerforhandler Atmos.

Til sammen løber prisen på de to selskaber op i 1,11 mia. dollar - svarende til over 6,9 mia. kr. - 750 mio. dollar for Eurostar og 360 mio. dollar for Text Trading.

Foot Locker-aktien falder 1,4 pct. til 56,28 dollar på børsen i New York.

/ritzau/FINANS