Olieselskabet Lundin Energy undersøger sammen med en rådgiver sine strategiske muligheder, oplyser kilder til Bloomberg News.

Den strategiske gennemgang kan ende med et salg af virksomheden, om end der ifølge kilderne ikke er garanti for, at det er den vej det går.

Andre muligheder ud over status quo er fusion, eller frasalg af aktiver, oplyser kilderne.

Lundin, der har en andel i det store norske oliefelt, Johan Sverdrup, har en markedsværdi på over 10 mia. dollar, eller næsten 97 mia. svenske kr. Aktien er steget 58 pct. i år. Mandag stiger aktien 10 pct. til 338,70 svenske kr.

Største aktionær er et investeringsselskab, der kontrolleres af familien Lundin, med en ejerandel på over 33 pct.

.\\˙ MarketWire