Ørsted får skåret en fjerdedel af sit kursmål hos HSBC, der nu sigter efter 450 kr. mod tidligere 600 kr. Det berettiger uændret til anbefalingen "køb".

Ørsted lukkede torsdag 5,3 pct. højere i 280,10 kr., oven på rygter om at den britiske regering forbereder sig på at tilbyde væsentligt højere subsidier til nye havvindmølleparker for at få landets strategi for ren energi tilbage på sporet, efter at udviklere har afvist en tidligere auktion.

Siden årsskiftet er Ørsted dog stadig faldet næsten 55 pct. oven på de seneste tids meldinger om store milliardnedskrivninger på amerikanske havmølleprojekter.

.\\˙ MarketWire