Den norske energikæmpe Equinor har leveret et blandet regnskab, hvor omsætningen er lidt bedre end ventet, mens olieproduktionen er en spids under analytikerkonsensus.

Equinors omsætning er i første kvartal dykket 14 pct. til 25,14 mia. dollar, hvilket stadig er lidt over analytikernes forventning på 24,7 mia. dollar.

Til gengæld er den daglige olieproduktion på 2,16 mio. tønder olieækvivalenter en spids under analytikerkonsensus på 2,18 mio. tønder olieækvivalenter.

Energikæmpen fastholder forventningerne om at levere 14 mia. dollar - svarende til 97,5 mia. kr. - tilbage til aktionærerne i år. Det er inklusive et aktietilbagekøbsprogram på 6 mia. dollar.

Equinor venter, at elproduktionen fra vedvarende energikilder vil blive fordoblet i år sammenlignet med 2023.

.\\˙ MarketWire