Arbejdsmarkedet ser ud til at være stort set stabilt på trods af en ujævn række data om det amerikanske joblandskab.
Det udtaler Austan Goolsbee, der er chef for den amerikanske centralbanks lokale afdeling i Chicago, efter fredagens amerikanske arbejdsmarkedstal, skriver Bloomberg News.
Med henvisning til de gennemsnitlige jobtal i løbet af de seneste måneder siger Austan Goolsbee fredag i en spørgesession i Chicago, "for mig føles det som en slags bæredygtig, fuld beskæftigelsesform."
Han afviser at sige, om han har til hensigt at støtte en rentenedsættelse på det kommende pengepolitiske møde hos centralbanken, men han gentager, at han forventer, at renterne vil være "en del lavere" om et år.
Bemærkningerne kommer efter fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der viste en jobskabelse uden for landbruget på 227.000 i november, hvilket var en lidt større end ventet vækst til 220.000 fra de opreviderede 36.000 for oktober.
Til trods for den stærkere end ventet jobskabelse viste ledigheden et uventet løft til 4,2 pct. fra 4,1 pct.
Det efterlader centralbankens beslutningstagere ivrige efter at se næste uges inflationstal forud for det pengepolitiske møde, der afsluttes med en rentemelding den 18. december.
.\\˙ MarketWire