NKT bekræfter fredag at være involveret i et græske kabelprojekt.

Det sker, efter at Ariadne Interconnector har annonceret, at NKT er blevet evalueret som den bedste byder på levering og installation af et landkabelsystem for Attica-Crete interconnector-projektet.

- NKT kan bekræfte evalueringen, om end ingen kontrakt endnu er blevet indgået parterne imellem endnu, skriver NKT i en meddelelse.

Ifølge den danske kabelkoncern har projektet et samlet budget på 115 mio. euro, svarende til ca. 860 mio. kr.

NKT ligger fredag ved 10.30-tiden 1,5 pct. højere i 128,50 kr.

/ritzau/FINANS