Aktien i svenske Elekta, som blandt andet laver strålebehandlingssystemer, falder tungt på børsen i Stockholm fredag, efter at selskabet har aflagt foreløbige tal for andet kvartal af sit forskudte regnskabsår og i den forbindelse har nedjusteret forventningerne til hele året.

- Den underliggende aktivitet fortsætte med at være stærk, men valuta og forsinket start af installationer har påvirket driften negativt i kvartalet. Selskabet har igangsat tiltag til at forbedre marginen i løbet af andet halvår, men har også besluttet af opdatere marginprognosen for hele året til en EBITA-margin på omkring 18 pct., fremgår det af meddelelsen.

Elekta ventede tidligere en EBITA-margin på omkring 19 pct.

Fredag ved 12.30-tiden ligger Elektas aktie 11 pct. lavere i 127,10 svenske kr.

/ritzau/FINANS